Instaweekend

Jeg har haft en stille og rolig weekend i selskab med Caroline. Det har været skønt! Desværre er humøret røget i sænk her til aften, så jeg forsøger at underholde mig med Gustav og Linse på udebane, hvilket normalt er garanti for et godt grin, men i dag er det simpelthen ikke nok. Her på det sidste er det hele bare røget af skinnerne og jeg er inde i en dårlig periode hvad skole, bloggen og alle andre aspekter i livet angår. I morgen tager vi heldigvis hul på en ny uge, som jeg håber kan få mig motiveret til at starte på en frisk og klø på for at få det bedre. Undskyld for den smøre, men havde lige brug for at komme ud med. Jeg håber I har haft en dejlig weekend, vi tales i den nye uge!

Bedtime Bitches!

Sikke stille der har været herinde. Caroline og jeg er solidt plantet i sengen her til aften i stedet for at feste til den lyse morgen, hvilket vi gjorde i går. Så i dag har vi været tømmermændsramte og trætte og dagen i sig selv har ikke været noget at råbe hurra for. Heldigvis har jeg Caro til at muntre mig op og vi hygger os gevaldigt. I morgen, eller senere i dag er det jo egentligt, smider jeg billeder op fra min torsdag+fredag. Vi tales!

Sparkling Rock Chic

Sparkling Rock Chic

Jeg ville bestemt ikke have noget i mod at iføre mig dette outfit i morgen, som jo teknisk set er i dag. Nøj, hvor bør jeg blive bedre til at smutte i seng i ordentlig tid i stedet for at insistere på at være en pokkers natteravn. Hvis I vil se hvor tingene er fra, så bare klik på billedet. Alle ting står højt på min ønskeliste, men af de mere realistiske er de palliet-spækkede bukser samt de rå Jeffrey Campbell støvler. Til jul vil det smukke Michael Kors ur også helt klart være at finde på min ønskeseddel!

Er denne form for indlæg nogle I kunne tænke jer at se flere af? Og hvad synes I om outfittet?

Chicken Breast, Risotto And Courgette

Dette er resultatet af anstrengelserne i mit mikro køkken i dag. Jeg fandt denne opskrift på iform, som jeg fulgte nærmest til punkt og prikke. Det smagte virkelig lækkert! Jeg var rimelig sulten, så lavede lidt ekstra risotto, men det havde nok ikke været nødvendigt, for det mættede meget. Havde det ikke været mandag eller havde jeg haft selskab, ville jeg have nydt et koldt glas hvidvin til. Dét havde været prikken over i’et! Resten af aftnen vil jeg bruge på at se tv og forsøge at tage mig sammen til at tage den opvask, den lækre mad desværre resulterede i. Hvem der dog bare havde en opvaskemaskine… Eller en kæreste haha!

Nobody Puts Baby In A Corner

Jeg nyder at tage billeder af alt og intet og i dag er ingen undtagelse, selvom det nok mest er blevet til billeder af ingenting. Natten til i dag indebar søvnløse timer på grund af en øm hals og i dag er det kun blevet værre, så jeg har tilbragt dagen i sengen og det eneste jeg har indtaget er en kop minestrone suppe samt en majspandekage. Lige nu ligger jeg og ser Dirty Dancing alt i mens jeg drikker en kop te. Håber virkelig jeg har det bedre i morgen, for mit fravær er i forvejen skyhøjt, så jeg skulle helst i skole.

Ellers har jeg bare planer om at blive i sengen indtil sulten melder ind og jeg er tvunget til at rejse mig for at lave mad. Dagens ret byder på risotto og kylling, hvilket jeg har cravet hele dagen og heldigvis var min mor sød at handle ind for mig, når jeg nu selv er sløj. Godt jeg stadig bor tæt på de gamle… Forhåbentligt har jeres dag været bedre min!