A Cup Of… Yoghurt?

Tænkte at jeg lige ville dele et lille tip til en lækker og sund morgenmad eller et forfriskende mellemmåltid med jer. Det er egentlig ikke noget innovativt eller super kompliceret, men det smager altså rigtig godt og kan kombineres i et utal af variationer.

Du skal bruge:

  • Græsk yoghurt eller en anden form for syrnet mælkeprodukt.
  • Blåbær, hindbær eller hvilke bær du foretrækker.
  • Havregryn, cornflakes, mandelstykker eller hvad du nu kan lide som müsli.
  • Akacie honning.
  • Tørret tranebær eller rosiner.

Alt du skal gøre er, at blande cornflakes, havregryn og mandelstykkerne i et ildfast fad og putte lidt akacie honning på, ind i ovnen på 150-200 grader i 10 minutter eller sådan noget og så har du en simpel hjemmelavet müsli. Det er en god idé at rode rundt i müslien inde i ovnen, så den bliver lækker sprød hele vejen igennem.

Herefter er det så op til dig hvordan du vil servere den. Jeg spiser den gerne med græsk yoghurt, tørret tranebær og friske blåblær. Det smager himmelsk!

A Dangerous Method

Her har I så dagens outfit, som jeg trak i, da jeg skulle til Århus med mine forældre for at spise på Jensens og derefter i biografen for at se filmen A Dangerous Method. Det var en rigtig god og spændende film, særligt for sådan en som mig, der har psykologi som linjefag på gymnasiet. Hvis I kan nå at fange den i en nærtliggende biograf, så synes jeg helt klart I skal se den. Nu vil jeg placere al fokus på Fristet. Vi tales i morgen!

Lunch Time

Sidder lige og får lidt morgenmad/frokost i form af en sandwich, som jeg lige klaskede sammen. Egentlig burde jeg være oppe og i gang, men jeg sov helt forfærdeligt i nat og valgte derfor at skippe skole i dag, for at få hvilet ud. Nu vil jeg se Pretty Little Liars og derefter give mig selv et spark i røven og få gjort lidt rent og ryddet op i hyblen.

New In: Fringe Bag


Har simpelthen savlet over denne taske siden jeg så den på Michelles blog. Denne sommer har jeg været ret vild med min egen brune frynsetaske fra River Island og har længe ønsket at eje en sort også, så da jeg faldt over denne billige variant på Ebay, var jeg solgt – eller rettere sagt, den var købt! Jeg er lidt urolig for at jeg ikke kan have mine bærbar i den og dermed bruge den som skoletaske, men det må jo komme an på en prøve. Uanset hvad, er jeg i hvert fald glad for den.

Girl To The Power

Hold op, hvor er det dejligt at være hjemme! Selvom jeg fik fri allerede kl 14, så er det ikke mere end en halv time siden jeg kom ind ad døren og kunne smide mig i sengen. Jeg har nemlig faret rundt med min mor og lavet, hvad føles som ingenting. Vi var først ude for at besøge min bedstefar, så nede og handle og på posthuset og til sidst, men ikke mindst på jagt efter et sted for at tage billeder af dagens mundering. Sikke vi må have snøvlet os… Men nok om det!

I går aftes, da jeg skulle finde tøj til i dag, fik jeg sådan lyst til at tage disse iøjenfaldende bukser på, hvilket gav rig mulighed for at indvie min farverige halskæde fra Ebay, som jeg har længtes efter at få i brug. Synes egentlig sammensætningen er helt ok – og så er det jo ikke værst at starte ugen med en smule knald på farverne. Man bliver så glad synes jeg!