Instaweekend

Jeg har haft en stille og rolig weekend i selskab med Caroline. Det har været skønt! Desværre er humøret røget i sænk her til aften, så jeg forsøger at underholde mig med Gustav og Linse på udebane, hvilket normalt er garanti for et godt grin, men i dag er det simpelthen ikke nok. Her på det sidste er det hele bare røget af skinnerne og jeg er inde i en dårlig periode hvad skole, bloggen og alle andre aspekter i livet angår. I morgen tager vi heldigvis hul på en ny uge, som jeg håber kan få mig motiveret til at starte på en frisk og klø på for at få det bedre. Undskyld for den smøre, men havde lige brug for at komme ud med. Jeg håber I har haft en dejlig weekend, vi tales i den nye uge!

Bedtime Bitches!

Sikke stille der har været herinde. Caroline og jeg er solidt plantet i sengen her til aften i stedet for at feste til den lyse morgen, hvilket vi gjorde i går. Så i dag har vi været tømmermændsramte og trætte og dagen i sig selv har ikke været noget at råbe hurra for. Heldigvis har jeg Caro til at muntre mig op og vi hygger os gevaldigt. I morgen, eller senere i dag er det jo egentligt, smider jeg billeder op fra min torsdag+fredag. Vi tales!

Sparkling Rock Chic

Sparkling Rock Chic

Jeg ville bestemt ikke have noget i mod at iføre mig dette outfit i morgen, som jo teknisk set er i dag. Nøj, hvor bør jeg blive bedre til at smutte i seng i ordentlig tid i stedet for at insistere på at være en pokkers natteravn. Hvis I vil se hvor tingene er fra, så bare klik på billedet. Alle ting står højt på min ønskeliste, men af de mere realistiske er de palliet-spækkede bukser samt de rå Jeffrey Campbell støvler. Til jul vil det smukke Michael Kors ur også helt klart være at finde på min ønskeseddel!

Er denne form for indlæg nogle I kunne tænke jer at se flere af? Og hvad synes I om outfittet?